mandag den 27. februar 2012

Havregrød :D

Havregrød er fantastisk. Jeg vil måske endda næsten gå så vidt, som til at sige, at havregrød kunne være min livret.. ..Men så igen.
Jeg elsker havregrød. Jeg spiser den altid 'naturel', uden sukker, mælk, frugt eller noget på. Nogen kunne synes, det er lidt kedeligt - men hvorfor pynte på noget, der står SÅ smukt alene? (havrepoesi..)

Jeg koger den af 1 dl grovvalsede havregryn (så er der noget at tygge i, jeg synes tit at grød kogt på finvalsede gryn bliver til.. ..slim). Og selvfølgelig 2,5 dl vand + en knivspids salt.
Det er så her, man kunne fjerne 0,5 dl af vandet for at få en tykkere grød, erstatte det med mælk, putte revne æbler i eller noget helt fjerde og skørt.
Varm det op til kogepunktet, og lad det koge i 1 minut. Den dejligste duft spreder sig nu i huset..

Den skønneste morgenmad i verden. <3

søndag den 26. februar 2012

Flødeboller!

Idag har jeg så lavet hjemmelavede flødeboller - de blev faktisk rigtig gode..

Opskriften (til 10 stk):

100 g sukker
30 ml vand
50 g pasteuriseret æggehvide (1 bæger, 1 ½ æggehvide)

Vand og sukker bringes til kogepunktet, og skal koge i 2 minutter. Æggehviderne piskes let.
Æggehviderne piskes stive, imens sukkermassen hældes langsomt i - og piskes i cirka et kvarter. (JA, et helt kvarter..)

Jeg satte dem på Mariekiks, men jeg vil tro at hjemmebagte bunde - eventuelt af marcipan - er en del lækrere. Da jeg lavede dem, trykkede jeg en enkelt After Eight ned i massen, inden der kom chokolade på, og det kan varmt anbefales. Deres (MEGET) flade udseende skyldes min dovenskab, piskede 'kun' æggemassen i 12 minutter (CRIME!). :D

Færdige flødeboller!

torsdag den 23. februar 2012

Knækbrød - i forbedret version..

Idag skulle der bages knækbrød - jeg gjorde et sølle, kalorieforskrækket forsøg igår, men disse her blev perfekte, og smager som en lidt lækrere, sprødere, tyndere version af Digestivekiks med kerner. Har gået og småspist af dem hele eftermiddagen, så forhåbentlig kan resten af huset hjælpe med at få dem afsat.

Opskriften: (2/3 dele af en bageplade)


1 dl kerneblanding (min består af hørfrø, solsikkekerner, knækkede rugkerner og lidt forskelligt, men især græskarkerner og sesamfrø er også godt)
0,5 dl hvedemel
0,3 dl rugmel

¼ tsk natron
½ tsk salt
0,5 dl vand
2 spsk (raps)olie

Det tørre blandes sammen, imens ovnen bliver varm. Olie og vand røres i, og dejen rulles ud i cirka 3 - 5 millimeters tykkelse. Det gøres lettest mellem to stykker bagepapir fordi a) det er overhovedet ikke muligt at løfte dejen fra bordet igen, hvis du først har rullet den der, og b) du slipper for klistrede fingre, klistret kagerulle og et stort projekt. Husk at lave markeringer til størrelsen af knækbrødet, da det ellers bare bliver til smulder. (Hvilket jo er fint nok, hvis man alligevel bare spiser det direkte fra pladen..)
De skal bages 8 - 12 minutter ved 200° C, tjek hvornår de er gyldne i kanten - nyd dem!


Mmm.. Stadig varme.

 

onsdag den 22. februar 2012

Lækre cookies!

Mandag stod i kagebagningens tegn, og der blev bagt hele dagen. Et produkt blev blandt andet disse superlækre chocolate chip cookies, og opskriften er fra en folkeskoleveninde.
 

Dejen (der smager mindst lige så godt som de færdige cookies..)

Lune og nybagte!

lørdag den 18. februar 2012

Velkommen!

Her vil jeg starte en blog op. Jeg vil primært dele opskrifter, billeder, og hvad jeg får bakset sammen i et lille køkken af både sundt og kager. (:

Håber I vil følge,
E.