fredag den 15. juni 2012

Anmeldelse: Ikea Odense

Igår drog vi til en storby - oprindeligt af en helt anden årsag.
Men når man nu er i Odense alligevel - burde man så ikke tage i Ikea? Svaret er nej, ikke hvis man er fattig.
Svaret blev dog jo. Og kontoen tilsvarende mindre.

Og så blev vi sultne. Vi spiste i Ikea, og selvom jeg ikke har nogen billeder, kan de vel findes på ikea.dk. Vi valgte:
Kylling m. bearnaise, ratatouille og pommes frites
samt et stykke strawberry cheesecake og en chokolademousse.

Kyllingen var faktisk rigtig lækker, og det var ikke bare éet lille bitte stykke. Ratatouillen var helt okay, men ikke specielt smagfuld.

Sovsen var (naturligvis?!) virkelig klam, smagte slet ikke i nærheden af bearnaise. Og pommes frites - jeg er IKKE glad for pommes frites, så jeg tog kun et par stykker. Alt i alt var der for meget stivelse og ALT for lidt ratatouille, men det er vel hvad man kunne forvente.
Chokolademoussen var tilgengæld ret god, men igen - ikke noget værd at rejse for. Den var dog de 8 kroner værd. Cheesecaken var helt ude i hampen, og har vist ALDRIG set skyggen af smør, cream cheese eller rigtige jordbær. IKKE det værd.

Alt i alt var det hyggeligt, og helt klart billigt i forhold til andre sted. Men ikke et sted, vi prøver igen.
(har I forresten set, at man nu kan købe Ikea's Köttbullar til at tage med hjem? Det er sgu da ægte 'Ikea'-style! :D)



BornInTheHorizon på en (so far) solbeskinnet dag. (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar