mandag den 17. december 2012

Julekonfekt

Jeg fik som før omtalt tilsendt en skøn pakke fra Odense Marcipan. Den indeholdt:
400 g marcipan
200 g nougat
200 g mørk overtrækschokolade
3 forme - et juletræ, en klokke samt en stjerne

Hvad gør man så? Man hygger da med familien!
Vi fik lavet en del forskelligt.


Stjernene er lavet af:
75 g marcipan
5 dråber pebermynteessens
Mørkt overtræk

Marcipanen æltes og trykkes (f.eks.) ud i stjerneform. Skøn smag. (Er jo lidt en "sund" halspastil til, hvis man har lidt ondt i halsen.. ..eller noget? :D)

Den runde med de frysetørrede hindbær på er:
100 g marcipan
Den revne skal fra 1 (ØKOLOGISK!!) appelsin
Dyppes i chokolade og drysses. Appelsin og hindbær harmonerer utrolig godt.

Et lille billede uden overtræk:


TUSIND TAK til Odense Marcipan! (:

torsdag den 13. december 2012

Odense Marcipan

Igår fik jeg den skønneste gavepakke fra Odense Marcipan.
Den indeholdt 400g marcipan, en pakke nougat, 200g overtrækschokolade og tre sjove forme. Der vil blive lavet konfekt i weekenden, vent og se!


fredag den 22. juni 2012

Chokoladekage..

Der blev holdt møde, og der blev bagt kage. I et anfald af sortsind, blev det en MEGET mørk kage - som en lille 'trøst', kom der et TYKT lag kokos/kaffe top på. Jeg har ikke selv smagt (endnu?), men fik kun gode kommentarer..

God weekend!

 

fredag den 15. juni 2012

Anmeldelse: Ikea Odense

Igår drog vi til en storby - oprindeligt af en helt anden årsag.
Men når man nu er i Odense alligevel - burde man så ikke tage i Ikea? Svaret er nej, ikke hvis man er fattig.
Svaret blev dog jo. Og kontoen tilsvarende mindre.

Og så blev vi sultne. Vi spiste i Ikea, og selvom jeg ikke har nogen billeder, kan de vel findes på ikea.dk. Vi valgte:
Kylling m. bearnaise, ratatouille og pommes frites
samt et stykke strawberry cheesecake og en chokolademousse.

Kyllingen var faktisk rigtig lækker, og det var ikke bare éet lille bitte stykke. Ratatouillen var helt okay, men ikke specielt smagfuld.

Sovsen var (naturligvis?!) virkelig klam, smagte slet ikke i nærheden af bearnaise. Og pommes frites - jeg er IKKE glad for pommes frites, så jeg tog kun et par stykker. Alt i alt var der for meget stivelse og ALT for lidt ratatouille, men det er vel hvad man kunne forvente.
Chokolademoussen var tilgengæld ret god, men igen - ikke noget værd at rejse for. Den var dog de 8 kroner værd. Cheesecaken var helt ude i hampen, og har vist ALDRIG set skyggen af smør, cream cheese eller rigtige jordbær. IKKE det værd.

Alt i alt var det hyggeligt, og helt klart billigt i forhold til andre sted. Men ikke et sted, vi prøver igen.
(har I forresten set, at man nu kan købe Ikea's Köttbullar til at tage med hjem? Det er sgu da ægte 'Ikea'-style! :D)



BornInTheHorizon på en (so far) solbeskinnet dag. (:

søndag den 10. juni 2012

Verdens Bedste Brød - dag 2

Well.. Brødet SMAGER rigtig godt. Men det sad lissom fast i gryden og måtte graves fri. Derfor vil jeg spare jer for de billeder, og i stedet vise hvordan det så ud, lige da det kom ud af ovnen (:

Jeg vil prøve at bage det en gang mere, og så gøre et eller andet anderledes - måske bagepapir eller et andet bageredskab? Nogen idéer? (:

lørdag den 9. juni 2012

Verdens Bedste Brød - dag 1

Opskriften på "Verdens Bedste Brød" er efterhånden vidt og bredt spredt rundt i blogland. Se bare her, her og her. Jeg har fulgt "basisopskriften", men lidt eksperimenter bliver det vel altid til (:

Jeg brugte:

5 dl vand
2 tsk salt
Gær på størrelse med min lillefingernegl (jeg har små (små/lille)fingre..)
1 dl rugmel
1 dl hvid hvede
8 dl hvedemel



Alt sammen økologisk, natürlich. Se, nu venter jeg så bare på at hævetiden går - og glæder mig til nybagt brød imorgen tidlig!
Jeg ejer ikke, som mange andre bloggere, en fin Le Creuset (men åh, hvor er de altså smukke. Sådan en ville være kærkommen.. ..under juletræet. Har desværre haft fødselsdag i år.) støbejernsgryde, så jeg gør mit bedste i et andet bageredskab. Vi får se!!

Det hele er naturligvis stadig overspringshandlinger fra læsningen til mundtlige prøver. Fysik på tirsdag, matematik på onsdag, dansk på torsdag - og så et lille it-infomøde på gymnasiet på mandag!
Nå, nu vil jeg tilbage til Prisma10U (og The Tudors, 2. sæson. Uh, lækker Henry VIII).

Maria // BornInTheHorizon

Ps: Har I set at pluk-selv-jordbærstederne så småt er ved at åbne? Mon man ku' lokke en lillebror med på plukning.. ?



Her er min dej (nej, det var ikke sjovt). Ser den ikke 'dej'lig ud (nej, det var sgu egentlig værre. Never mind)?



torsdag den 24. maj 2012

Overspringshandling(er)

Når man er mig, og man skal forberede sig til prøver, sniger der sig tit en lille (og rigtig mange store.. -.-') overspringshandling(er) ind.
Jeg gik igang med kiksebagningen, meget inspireret af Lone's tudekiks - jeg lavede dog halv portion og erstattede noget af melet med rugmel. Jeg fik 38 ud af portionen, ca. 1 ½ bageplade.
De blev ret kære.. (:






Men det var selvfølgelig ikke nok. For da kiksene kom ud (jeg brændte de tyndeste på..), var det vist ved at være tid til frokost - mere tomatsuppe! Denne gang var opskriften:

1 dåse hakkede/flåede tomater (ØKO!!)
90 g haricot verts
70 g broccoli
2 fed hvidløg
Salt + peber + chili + 1 dl vand.


Meget simpelt, joh, men godt. Og NU må jeg vist tilbage til læsningen - men internettet skranter, og så er det jo lidt svært..





MEGET studieengageret,
- BornInTheHorizon

Lidt billeder..

Da jeg for lidt tid siden postede min müsli, var kamera'et kaputski. Men nu er billedet her.. :


  

Fine og grove havregryn, mandler, hasselnødder, mørk chokolade, lidt blandede flager (byg, hvede, rug, spelt, havre), honning og en god portion kærlighed. Lige i morgenmaden!

Ha' en konstruktiv torsdag (min står på prøveforberedelser..),
- BornInTheHorizon

onsdag den 23. maj 2012

Morgenmadssuppe

Som overskriften meget rigtig fortæller, vågnede jeg op med en lyst til suppe - en lyst, der ikke kunne vente til frokost! (jeg er hjemme for tiden, så muligheden for varm frokost er der.. )

I skabet fandt jeg Knorr's pulversuppe, men ingredienslisten sagde vist det hele. Det blev istedet til en dejlig tomatsuppe med lidt chili, samt en peberfrugt og et par buketter broccoli. Det er lidt svært at lave suppe til kun éen person, men nu har jeg da også til frokosten .. (:
 Jeg kunne forestille mig, den ville være god med lidt groft brød.



 Nå, nu venter en fysikrapport, tre eksamensdispositioner, en cykeltur til biblioteket, en stor opvask og en kæmpe bunke vasketøj!




- BornInTheHorizon på en onsdag morgen.

mandag den 21. maj 2012

Frokosttid!

Tjah, for en gangs skyld var jeg jo faktisk hjemme idag + i nærheden af et kamera, så jeg kunne blogge lidt om min (super spændende..) frokost.. 
Det var æg, agurk og tun - det var et næsten tomt køleskab, dovenskab efter at gå ned og handle og 22 grader udenfor.
I det mindste (lidt) pænt sat op: 


Bemærk især vores køkkenbord - det er der brugt maaaaaaaaaaaaaaange timer på at skure og slibe, men det er også det smukkeste nu (:

- BornInTheHorizon

lørdag den 19. maj 2012

Marengs og mislykket klister..

Hmm, har nok ikke været min største kulinariske bedrift.. For at sige det mildt. xD
Aftensmaden var løg, squash og broccoli smidt i en gryde + en dåse tun, en bolle og en masse gulerodsstænger med dip.

Men, men, men.. Som den eksperimentør jeg er (nice ord, right? ), skulle jeg selvfølgelige liiiiiiiiiiiiiiiige prøve noget, jeg havde læst på en blog.
Hvilket først resulterede i ret grimme marengs, dog med chokoladestykker, og en gryde, jeg troede jeg havde slået ihjel med en anelse karamel. Nogen, der har nogen (lette) ideer til, hvordan man laver (fløde)karamel selv, så den bliver blød og 'fudgy' ? Helst uden at skulle investere i et termometer eller rende til en specialbutik for at købe kondenseret mælk på dåse.. ..vi har sgu køer selv herhjemme, og sukker er ikke dyrt.





Dagens vellykkede produkter tæller 2 x müsli og et kogt æg - men man skal vel tælle sine sejre? :D

Ha' en god lørdag,
BornInTheHorizon (der IGEN har smidt sit kamera væk. Denne gang for real..)

onsdag den 16. maj 2012

Hjemmelavede chokoladekiks!

Nybagte kiks

Seriøst vanedannende!
Dagens projekt har været hjemmelavede chokoladekiks efter Anarkistens opskrift. Behøver jeg sige, at de blev helt fantastiske? Opskriften findes på anarka.dk!

BornInTheHorizon

tirsdag den 15. maj 2012

Jeg vandt :D

Her forleden deltog jeg i en konkurrence på chokoladesansen.com - og jeg vandt en pose Anthon Berg Sweet Moments (:
De er kommet med posten, se den fine pakke:
 

Med karamel - jeg glæder mig :D


Jeg beklager forresten billedkvaliteten. En kombination af at vores kamera føler sig for fint til kontakt med min computer (og at jeg ærligt talt ikke engang kan finde kameraet..) gør at billederne er taget med webcam. Men jeg håber I kan se, hvad de forestiller, alligevel (:

Jeg siger mange tak til Stine for den meget fine gave! :D

BornInTheHorizon

onsdag den 9. maj 2012

Ups..

Jeg glemte vist bare lidt at fortælle, hvordan jeg lavede denne dersens müsli/koldskålsdrys-ting.

Flager, nødder og havregryn gøres gyldne og sprøde på en pande med sirup, honning og (måske) lidt sukker.
Start med en lille portion, og tilsæt lidt mere efterhånden så de ikke alle sammen bliver lige søde.. ..det giver lidt variation.
Læg det til afkøling på et stykke bagepapir, og drys hakket chokolade over. Rør lidt rundt, så chokoladen smelter og giver 'crunch'.
Spis. Nam.

lørdag den 5. maj 2012

Chokolademüsli med hasselnødder

Det tog ½ time fra idéen kom, til det lå klar til afkøling. Jeg har brugt:

Finvalsede havregryn
Blandede flager (grovvalset havre, rug, spelt og byg)
Hakket, mørk chokolade
Sirup
Mørkt muscovadosukker
Lynghonning

I flæng, altså. Hip som hap. Lidt af hvert. Resultatet? Kommer her!

(Men mit kamera er vist gået i stykker. Så I må forestille jer, hvor flot det er, og hvor godt den kommer til at gøre det på min koldskål i aften :D)

BornInTheHorizon

fredag den 4. maj 2012

Mørk chokolade :D

Her er hvad jeg med glæde har konsumeret i dagens løb:


God, mørk chokolade. I ved, jeg har godt af det. Jeg ved, jeg har godt af det. Og det forsøder i dén grad en gråvejrsdag (selvom det måske er lidt bittert.. ) Kan virkelig anbefales!

Ps: Køb ikke First Price-chokoladekiks i Spar. For det første ser folk på First Price-produkter bare altid skræmmende ud. Muligvis noget med deres smil. De smiler ALLE sammen, undtagen dem på tandpastaen (sikkert fordi den fuldstændig har mørnet deres tænder med discount-slibemiddel). Grund nummer to er, at de smager helt forfærdeligt. Tjek Anarkisten's (anarka.dk) opskrift på chokokiks ud, eller put chokolade på kammerjunkerne i den blå pose, de fuldfede. Dét er guf. Du må godt. 
Iaften, når vi alle stiller lys i vinduerne og fejrer Danmarks befrielse, er det jo en kærkommen undskyldning.

(hårde) Knus
BornInTheHorizon

onsdag den 2. maj 2012

Længe siden..

Jeg ved godt, det er lang tid siden sidste opdatering, men tiden går med eksamenslæsning. Oveni er jeg slet ikke så tit hjemme, så ingen interessante billeder - det håber jeg dog at ku' lave om på!

Jeg glæder mig helt vildt til varme hveder imorgen aften og at smide benene op til en forlænget weekend med madlavning og afslapning.

- BornInTheHorizon

fredag den 6. april 2012

Påskeæg

Idag er der blevet lavet påskeæg - det er vel langfredag. Der blev lavet en lækker krokant af hasselnødder og muscovadosukker på en pande, og det blev indrullet i marcipan og betrukket med mørk chokolade. Der blev også et par stykker med både kaffe og appelsin, og et enkelt med lakrids. Se! :D
(Jaja, måske er det ikke det mest flatterende billede.. ..men det er jo det indre, der tæller!)

 

torsdag den 22. marts 2012

Kanelbrød

Her er så det, jeg ventede på - er det ikke smukt?


Bollerne fra før - i en liiiiiiiiiiiiidt smukkere æske.
 

Bagedag!

Igen idag har jeg holdt en hyggelig bagedag. Kanelbrødsdejen står lige nu til hævning, men lover et billede, når det er færdigt (:

Hvis nogen er interesserede, poster jeg gerne opskrifterne :D

Hjemmelavet butterdej - rulle, rulle, rulle..

Grødboller med rug og fuldkornshvede, flager af spelt, byg, havre, rug og hvede - drysset med solsikkekerner :D

Müslimuffins med æbler og bananer, sundt guf!

lørdag den 10. marts 2012

Lækkert brød!

Her er et kig til det brød, vi spiste imorges - super lækkert og sprødt.
Jeg fik det i fødselsdagsgave af nogen bekendte, opskriften følger snarest (:


Sprødt, af rug, spelt og fuldkornshvede.

mandag den 27. februar 2012

Havregrød :D

Havregrød er fantastisk. Jeg vil måske endda næsten gå så vidt, som til at sige, at havregrød kunne være min livret.. ..Men så igen.
Jeg elsker havregrød. Jeg spiser den altid 'naturel', uden sukker, mælk, frugt eller noget på. Nogen kunne synes, det er lidt kedeligt - men hvorfor pynte på noget, der står SÅ smukt alene? (havrepoesi..)

Jeg koger den af 1 dl grovvalsede havregryn (så er der noget at tygge i, jeg synes tit at grød kogt på finvalsede gryn bliver til.. ..slim). Og selvfølgelig 2,5 dl vand + en knivspids salt.
Det er så her, man kunne fjerne 0,5 dl af vandet for at få en tykkere grød, erstatte det med mælk, putte revne æbler i eller noget helt fjerde og skørt.
Varm det op til kogepunktet, og lad det koge i 1 minut. Den dejligste duft spreder sig nu i huset..

Den skønneste morgenmad i verden. <3

søndag den 26. februar 2012

Flødeboller!

Idag har jeg så lavet hjemmelavede flødeboller - de blev faktisk rigtig gode..

Opskriften (til 10 stk):

100 g sukker
30 ml vand
50 g pasteuriseret æggehvide (1 bæger, 1 ½ æggehvide)

Vand og sukker bringes til kogepunktet, og skal koge i 2 minutter. Æggehviderne piskes let.
Æggehviderne piskes stive, imens sukkermassen hældes langsomt i - og piskes i cirka et kvarter. (JA, et helt kvarter..)

Jeg satte dem på Mariekiks, men jeg vil tro at hjemmebagte bunde - eventuelt af marcipan - er en del lækrere. Da jeg lavede dem, trykkede jeg en enkelt After Eight ned i massen, inden der kom chokolade på, og det kan varmt anbefales. Deres (MEGET) flade udseende skyldes min dovenskab, piskede 'kun' æggemassen i 12 minutter (CRIME!). :D

Færdige flødeboller!

torsdag den 23. februar 2012

Knækbrød - i forbedret version..

Idag skulle der bages knækbrød - jeg gjorde et sølle, kalorieforskrækket forsøg igår, men disse her blev perfekte, og smager som en lidt lækrere, sprødere, tyndere version af Digestivekiks med kerner. Har gået og småspist af dem hele eftermiddagen, så forhåbentlig kan resten af huset hjælpe med at få dem afsat.

Opskriften: (2/3 dele af en bageplade)


1 dl kerneblanding (min består af hørfrø, solsikkekerner, knækkede rugkerner og lidt forskelligt, men især græskarkerner og sesamfrø er også godt)
0,5 dl hvedemel
0,3 dl rugmel

¼ tsk natron
½ tsk salt
0,5 dl vand
2 spsk (raps)olie

Det tørre blandes sammen, imens ovnen bliver varm. Olie og vand røres i, og dejen rulles ud i cirka 3 - 5 millimeters tykkelse. Det gøres lettest mellem to stykker bagepapir fordi a) det er overhovedet ikke muligt at løfte dejen fra bordet igen, hvis du først har rullet den der, og b) du slipper for klistrede fingre, klistret kagerulle og et stort projekt. Husk at lave markeringer til størrelsen af knækbrødet, da det ellers bare bliver til smulder. (Hvilket jo er fint nok, hvis man alligevel bare spiser det direkte fra pladen..)
De skal bages 8 - 12 minutter ved 200° C, tjek hvornår de er gyldne i kanten - nyd dem!


Mmm.. Stadig varme.

 

onsdag den 22. februar 2012

Lækre cookies!

Mandag stod i kagebagningens tegn, og der blev bagt hele dagen. Et produkt blev blandt andet disse superlækre chocolate chip cookies, og opskriften er fra en folkeskoleveninde.
 

Dejen (der smager mindst lige så godt som de færdige cookies..)

Lune og nybagte!

lørdag den 18. februar 2012

Velkommen!

Her vil jeg starte en blog op. Jeg vil primært dele opskrifter, billeder, og hvad jeg får bakset sammen i et lille køkken af både sundt og kager. (:

Håber I vil følge,
E.